Gå til indhold
Efter rekordår: JYSK hyrer 36 nye elever

Pressemeddelelse -

Efter rekordår: JYSK hyrer 36 nye elever

I midten af september kunne JYSK melde om rekordomsætning i det forgangne finansår, og JYSK er også kommet stærkt fra land i det nye finansår, der startede i september. Derfor hyrer JYSK 36 nye elever.

Hos JYSK går det godt. I finansåret 2019/20, der sluttede 31. august 2020 satte JYSK ny omsætningsrekord, og i det nye finansår er JYSK Danmark også kommet stærkt fra start. Nu har nye talenter mulighed for at hoppe med på succesbølgen. JYSK søger nemlig 36 nye elever hurtigst muligt.

Ved at åbne for et nyt vinterhold rammer JYSK samlet 350 elever i Danmark. Det er en stigning på 75 elever sammenlignet med, hvor mange JYSK havde ansat på samme tidspunkt sidste år.

Med udvidelsen af elevholdet håber JYSK også at kunne hjælpe unge mennesker fra andre brancher eller kæder, hvor det kan være svært at komme ind på arbejdsmarkedet på grund af konsekvenserne af coronavirus.

”Vi ansætter, fordi vi har oplevet en stor vækst gennem den sidste lange periode, og derfor vil vi gerne sikre vores fortsatte vækst ved at uddanne endnu flere elever. Vi ved, at hvis vi giver os tiden til oplæring, så får vi de allerdygtigste medarbejdere. Samtidig ved vi, at krisen måske gør det sværere for nogle unge at komme ind på arbejdsmarkedet, hvilket gør det ekstra godt, at vi nu kan udvide antallet af elever,” siger Ulrik Greve Jakobsen, Retail Manager hos JYSK Danmark.

Søger elever i hele landet

JYSK søger elever til alle landets regioner. Eleverne kommer til at blive tilknyttet en fast butik gennem den to-årige uddannelse med flere skoleforløb på JYSKs eget akademi i Himmerland undervejs, og typisk kan JYSK tilbyde en fastansættelse derefter.

19-årige Nikoline Brinkmann Paaske startede som elev i JYSK Herning i sommers, og hun blev lokket af uddannelsen efter flere år som weekendsælger i Herning-butikken.

”Jeg havde en masse gode kollegaer, som sagde, at det var en fed uddannelse, og jeg havde også hørt fra familie og venner, at JYSK var en god mulighed fremadrettet,” siger Nikoline, der allerede drømmer om at blive leder i JYSK.

JYSK søger ikke kun elever, men også medarbejdere til et bredt spektrum af andre stillinger. Alle opslåede stillinger kan ses på JYSK.dk. 

Emner


JYSK er en international butikskæde med skandinaviske rødder, der sælger alt til boligen. Den første butik åbnede i Danmark i 1979, og i dag har JYSK over 2.900 butikker og 24.000 medarbejdere i 51 lande. I Tyskland hedder butikkerne Dänisches Bettenlager – i resten af verden JYSK. JYSK er ejet af familien bag Lars Larsen Group, der står bag en række virksomheder med en samlet omsætning på 34,7 milliarder DKK. JYSKs omsætning er på 30,5 milliarder DKK.

Kontakt

Anders Græsbøll Buch

Anders Græsbøll Buch

Pressekontakt Communications Consultant +45 23 20 55 67