Gå til indhold
Jørgen Olsen, der grundlagde JYSKs elevuddannelse i 1992, har vundet Erhvervsuddannelsesprisen.
Jørgen Olsen, der grundlagde JYSKs elevuddannelse i 1992, har vundet Erhvervsuddannelsesprisen.

Pressemeddelelse -

Grundlægger af JYSKs elevuddannelse vinder pris

Jørgen Olsen, der grundlagde JYSKs elevuddannelse i 1992, har vundet Erhvervsuddannelsesprisen, som uddeles af Danske Erhvervsskolers og -Gymnasier (DEG) og Praxis-Fonden.

I forbindelse med Danske Erhvervsskolers og -Gymnasiers (DEG) årsmøde den 24. april blev den helt nye Erhvervsuddannelsespris tildelt for første gang.

Prisen, som DEG og Praxis-Fonden står bag, har til formål at hylde og belønne enkeltpersoner eller organisationer, der har gjort en betydelig indsats for at fremme og udvikle de erhvervsrettede uddannelser.

Årets to prismodtagere, Emilie Rath, lærlingeansvarlig hos WICOTEC KIRKEBJERG, og Jørgen Olsen, Senior Apprentice Consultant hos JYSK Academy, blev valgt for deres enestående arbejde med at inspirere og motivere lærlinge på erhvervsuddannelserne.

Dedikation for flere end 5.000 elever

Begrundelsen for valget af Jørgen Olsen blev fremhævet af Morten Emborg, formand for priskomiteen, som roste hans eksemplariske indsats inden for detailhandelsuddannelserne. Jørgen Olsen har bidraget til at uddanne flere tusinde elever i JYSK under hans kyndige vejledning.

Morten Emborg udtalte ved prisuddelingen:

”Jørgen Olsen har gjort en bemærkelsesværdig forskel i detailhandlens uddannelsesverden. Hans personlige tilgang og evne til at fungere som mentor for eleverne har indgydt både tillid og respekt. Hans dedikation og indsats har ikke alene berørt over 5.000 elevers liv, men også skabt en kultur af omsorg og excellence, der rækker langt ud over klasseværelsets fire vægge.”

Mulighed for at vokse

Jørgen Olsen var stolt, da han modtog prisen, og henviste i sin takketale til en ny tradition, han for nylig var med til at starte på JYSK Academy.

Tidligere i april plantede det nystartede elevhold hver et træ på HimmerLand-resortet som symbol på deres uddannelse.

”Tusind tak til priskomiteen, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier og Praxis-Fonden for æren af at være modtager af den første Erhvervsuddannelsespris. Vi er på en fælles mission om at få endnu flere til at tage en erhvervsuddannelse, og jeg synes godt, vi kan være stolte. Symbolikken i at plante et træ, der kan vokse sig større, er for mig et tydeligt billede på, hvordan vores mange fantastiske JYSK-elever gennem årene har udviklet sig. Sådan er det også med erhvervsuddannelserne, som giver de unge muligheder for at vokse,” sagde Jørgen Olsen i sin takketale.

Emner


JYSK er en international boligindretningskæde med skandinaviske rødder, som gør det let at indrette alle rum i ethvert hjem samt haven.

Med over 3.300 butikker og webshops i 48 lande har JYSK altid et godt tilbud og kompetent service i nærheden, uanset hvordan kunderne ønsker at handle.

Grundlægger Lars Larsen åbnede sin første butik i Danmark i 1979. I dag beskæftiger JYSK 31.000 medarbejdere.

JYSK er en del af familieejede Lars Larsen Group med en omsætning på 44,0 milliarder DKK i finansåret 2021/22. JYSKs omsætning var på 38,5 milliarder DKK i finansåret 2022/23.

Kontakt

Martin Fyn Aamand

Martin Fyn Aamand

Pressekontakt Head of Communications & PR +45 24 80 48 08

Relateret materiale

37 nyslåede træplantere fra JYSKs elevuddannelse satte lige så mange træer i jorden for at fejre begyndelsen på deres uddannelse.

Elever planter JYSK-skov i HimmerLand

Onsdag 10. april 2024 blev HimmerLand-resortet i Farsø en nyplantet skov rigere, da 40 nyslåede træplantere fra JYSKs elevuddannelse satte lige så mange træer i jorden for at fejre begyndelsen på deres uddannelse.