Pressemeddelelse -
Henriette fra Gentofte er årets JYSK-elev
Henriette Bak Østergaard vandt prisen som årets elev i JYSK til virksomhedens årlige medarbejderfest i Odense Congress Center lørdag den 17. november.
”Det var virkelig overvældende at høre sit navn blive råbt op på scenen og vide, at man var var nummer et ud så mange elever. Jeg er simpelthen så glad og stolt.”
Ordene kommer fra Henriette Bak Østergaard, som vandt prisen som Årets Elev til JYSKs medarbejderfest i Odense Congress Center lørdag den 17. november.
Henriette Bak Østergaard, som er udlært i JYSK i Gentofte, har siden sin start på elevuddannelsen i sommeren 2016 haft en lille drøm om at vinde titlen, som den bedste elev i JYSK. Men selvom hun gennem sin tid i JYSK har haft en målsætning om at være blandt de bedste, havde hun på ingen måde regnet med prisen. Tværtimod.
”Da jeg hørte tredje- og andenpladsen blive råbt på, sagde jeg faktisk til min butikschef, at nu var løbet kørt. Der er så mange sindssyg dygtige elever i JYSK, så jeg troede virkelig ikke på det. Derfor var det også bare ekstra fedt, da jeg hørte mit navn blive råbt op. Det var helt ubeskriveligt, siger Henriette Bak Østergaard.
Drømmer om egen butik
I dag er Henriette Bak Østergaard ansat i JYSK i Gladsaxe som salgsleder, efter hun færdiggjorde sin elevuddannelse i Gentofte-butikken i september. Nu er drømmen at blive butikschef.
”Jeg håber at komme på næste års SMT-hold (red: Butikschef-trainee), som kan åbne vejen for at blive butikschef for min egen butik,” siger Henriette Bak Østergaard.
Hun er siden sin start på elevuddannelse blevet overrasket over de store karrieremuligheder, som der er i JYSK.
”Det ligger ligesom i kulturen, at hvis man viser engagement og gør sit bedste, så får man også mulighederne og støtten til at udvikle sig i den retning, man ønsker. Det har jeg fået lov til at opleve, og det er er jeg virkelig taknemmelig for,” siger Henriette Bak Østergaard.
Den dygtigste jeg har haft
Tobias Lykke Larsen, som var Henriette Bak Østergaards butikschef under hendes elevtid i Gentofte, er stolt over, at hun blev årets elev. Det var netop ham, som var med til at indstille hende til prisen.
” Efter min overbevisning er Henriette den dygtigste elev jeg har haft. Jeg har sjældent mødt en ung kvinde med så højt et drive og en så stor sult efter resultater. Samtidig er hun kendt for sit altid gode humør og evige lyst til at hjælpe sine kollegaer. Henriette er virkelig er definitionen på vores værdier i JYSK, og derfor er det så fortjent, at hun fik prisen,” siger Tobias Lykke Larsen, Store Manager i JYSK Gentofte.
Med i titlen som Årets Elev i JYSK vandt Henriette Bak Østergaard en Special edition dyne, et rejselegat på 2.000 kroner og et gavekort på 5.000 kroner.
Fakta om JYSK-festen
- Hvert år inviterer JYSK alle medarbejdere og deres partnere til fest.
- Festen holdes i Odense Congress Center, og alle deltagere samt deres ledsager tilbydes overnatning efter festen.
- Hvert år vælges et tema til festen. I 2018 var temaet afterski.
- Til festen optrådte Scarlet Pleasure, Kesi, Gilli og dansebandet Allstars.
- Årets vindere 2018:
- Årets JYSK-butik: Odense, Risingsvej 67.
- Årets JYSK-elev: Henriette Bak Østergaard, JYSK Gentofte.
- Årets Store Manager-Trainee: Carina Elsborg Jørgensen, JYSK Brande.
- Årets Distrikt Manager: Mette Skovbjerg Jensen, JYSK Midtjylland.
Emner
Regions
JYSK er en international butikskæde med skandinaviske rødder, der sælger alt til boligen. Den første butik åbnede i Danmark i 1979, og i dag har JYSK over 2.600 butikker og 22.000 medarbejdere i 50 lande. I Tyskland og Østrig hedder butikkerne Dänisches Bettenlager – i resten af verden JYSK. JYSK er ejet af den danske købmand Lars Larsen, der står bag en række virksomheder med en samlet omsætning på 29,9 milliarder DKK. JYSKs omsætning er på 24,97 milliarder DKK.