Gå til indhold
Butikschef Denny Christensen
Butikschef Denny Christensen

Pressemeddelelse -

JYSK åbner første butik på Fyn med nyt koncept

Masser af inspiration til hele hjemmet er i højsædet, når JYSK-butikken på Grønløkkevej genåbner med et helt nyt koncept fredag den 18. oktober kl. 9.

Butikken på Grønløkkevej 9F i Odense bliver den første JYSK på Fyn til at åbne med det helt nye butikskoncept.

Butikschef Denny Christensen, der er tidligere elev i JYSK, glæder sig til at vise odenseanerne sin nye butik.

”Vi har arbejdet meget hårdt for at kunne stå klar med butikken, og jeg glæder mig til åbningsdagen og til at opleve kundernes reaktioner, når de ser JYSK på den her måde,” siger Denny Christensen.

Det nye koncept skal ud over inspiration og gode tilbud gøre det nemmere for kunden at se nye indretningsmuligheder i deres eget hjem.

”Ud over at vores nye butik er langt mere inspirerende at være i, er der også nogle helt konkrete ændringer, der gør oplevelsen i vores butik meget federe for kunden. Vi har fået nyt, lyst gulv, helt ny belysning, og vores produkter er nu udstillet i miljøer, så det er meget nemmere at forestille sig vores produkter i sit eget hjem,” siger Denny Christensen.

Vigtigt at åbne i Odense

For distriktschef Peter Bendix er det et naturligt skridt for JYSK at åbne med nyt koncept i Odense.

”Det er oplagt, at vi i en stor by som Odense skal være til stede med vores nye koncept. Vores butikker er en stor del af vores service, og vi kan nu reagere meget nemmere på nye trends og inspirere og hjælpe kunderne på en helt anden måde,” siger Peter Bendix.

I forbindelse med genåbningen har JYSK-butikken på Grønløkkevej fremover valgt at have åbent en time længere, så den nu er åben til kl. 19 mandag – fredag og til kl. 17 lørdag og søndag.

Inden åbningen kl. 9 serverer medarbejderne gratis kaffe og kage fra kl. 8 til alle morgenfriske kunder, der er ude efter et godt tilbud – en heldig kunde kan også vinde en elevationsseng.

Om JYSK Odense (Grønløkkevej):

  • Første butik på Fyn til at åbne med JYSKs nye butikskoncept
  • Butikken ligger på Grønløkkevej 9F, 5000 Odense C
  • Butikken genåbner fredag den 18. oktober kl. 9 med gratis kaffe og kage fra kl. 8
  • Se øvrige åbningstider og gode tilbud på JYSK.dk

Mere information

Emner

Regions


JYSK er en international butikskæde med skandinaviske rødder, der sælger alt til boligen. Den første butik åbnede i Danmark i 1979, og i dag har JYSK over 2.800 butikker og 23.000 medarbejdere i 52 lande. I Tyskland og Østrig hedder butikkerne Dänisches Bettenlager – i resten af verden JYSK. JYSK er ejet af familien bag Lars Larsen Group, der står bag en række virksomheder med en samlet omsætning på 31,6 milliarder DKK. JYSKs omsætning er på 26,636 milliarder DKK.

Kontakt

Åse Andersson

Åse Andersson

Pressekontakt Communications Director +45 30 101 101
Martin Fyn Aamand

Martin Fyn Aamand

Pressekontakt Head of Communications & PR +45 24 80 48 08
Anders Græsbøll Buch

Anders Græsbøll Buch

Pressekontakt Communications Consultant +45 23 20 55 67

Relaterede events

Åbning af JYSK Grønløkkevej

Dato 18 Oktober 2019 09:00 – 21:00

Sted Grønløkkevej, 5000 Odense C