Gå til indhold
JYSK åbner nyt tech hub i Portugal

Pressemeddelelse -

JYSK åbner nyt tech hub i Portugal

En ny tech hub i Lissabon i Portugal skal give mere kapacitet til at udvikle IT-løsninger, der skal gøre det nemmere og hurtigere for kunder at handle i JYSK. Centeret bliver etableret i forlængelse af JYSKs primære IT-afdelinger i Handewitt og Aarhus.

I foråret 2025 åbner JYSK en tech hub i Lissabon (Portugal). Her skal en række nye medarbejdere hjælpe med at videreudvikle nuværende IT-løsninger og implementere nye, der skal sikre en endnu bedre kundeoplevelse hos JYSK.

Behovet for en tech hub sker i forlængelse af den vækstrejse, JYSK er på, og for at sikre, at IT kan understøtte dette. Samtidig har JYSK løftet IT ind i topledelsen med forfremmelsen af Keld Marott til Executive Vice President for IT.

”Selvom vores rekruttering aldrig har været hurtigere, har de større ambitioner indenfor IT ført til flere åbne IT-stillinger. Det skal kontoret i Lissabon være med til at afhjælpe,” siger Keld Marott.

Første ansættelser og ambitioner

Som en del af etableringen af kontoret i Lissabon har JYSK indgået et lokalt partnerskab med et firma, som hjælper med rekruttering i opstartsfasen og stiller kontorfaciliteter til rådighed. Alle nye medarbejdere vil blive fuldt integrerede som JYSK-medarbejdere.

De første Software Engineers forventes at have opstart i maj, og planen er at have 10-15 personer ansat inden sommerferien.

”I opstarten vil fokus være på at ansætte kolleger med Java-kompetencer, som kan bidrage aktivt i vores agile teams, samt en lokal teamleder, der kan understøtte udviklingen af lokationen. Målet er at skabe en tech hub, der muliggør endnu hurtigere vækst og innovation til gavn for både vores butikker og kunder,” siger Thomas Høiberg Jensen, Director SAP & IT Development hos JYSK.

Valg af Lissabon

Valget af Lissabon som lokalitet er baseret på flere faktorer. Blandt andet er der et godt kulturelt match, og Lissabon har mange tekniske uddannelser, hvilket betyder, at der er mange kvalificerede kandidater at vælge imellem.

Derudover taler mange i Lissabon engelsk på et højt niveau, og byen har kun en times tidsforskel i forhold til JYSKs primære IT-afdelinger i Aarhus (Danmark) og Handewitt (Tyskland), hvilket gør et samarbejde lettere.

”Den nye tech hub i Lissabon skal ses som et supplement til vores eksisterende lokationer, og vi fortsætter selvfølgelig med at rekruttere nye talenter i både Handewitt og Aarhus,” siger Keld Marott.

Emner

Kategorier


JYSK er en international boligindretningskæde med skandinaviske rødder, som gør det let at indrette alle rum i ethvert hjem samt haven.

Med over 3.500 butikker og webshops i 48 lande har JYSK altid et godt tilbud og kompetent service i nærheden, uanset hvordan kunderne ønsker at handle.

Grundlægger Lars Larsen åbnede sin første butik i Danmark i 1979. I dag beskæftiger JYSK 31.000 medarbejdere.

JYSK er en del af familieejede Lars Larsen Group med en omsætning på 48,0 milliarder DKK i finansåret 2023/24. JYSKs omsætning var på 41,4 milliarder DKK i finansåret 2023/24.

Kontakt

Åse Andersson

Åse Andersson

Pressekontakt Communications Director +45 30 101 101
Martin Fyn Aamand

Martin Fyn Aamand

Pressekontakt Head of Communications & PR +45 24 80 48 08
Mikkel Barkler

Mikkel Barkler

Pressekontakt Communications Consultant +45 26 79 28 60
Media Content Panel
257885.tif
257885.tif
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.tiff
Størrelse:
3595 x 2397, 12,8 MB
Download
Media Content Panel
247313.tif
247313.tif
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.tiff
Størrelse:
6581 x 5196, 47,3 MB
Download

Relateret materiale

Keld Marott er ny Executive Vice President IT i JYSK.

JYSK gør IT til en del af topledelsen

Som led i at styrke JYSKs IT-udvikling og investeringer bliver forretningsområdet IT en del af JYSKs Executive Management Team. Chief Information Officer Keld Marott forfremmes til Executive Vice President for IT.