Gå til indhold
Grundlægger og formand for bestyrelsen i JYSK, Lars Larsen, ved åbningen af det seneste land i JYSK Nordic i Belgien 2017.
Grundlægger og formand for bestyrelsen i JYSK, Lars Larsen, ved åbningen af det seneste land i JYSK Nordic i Belgien 2017.

Pressemeddelelse -

JYSK fejrer 40-års jubilæum med åbning i Irland

Den 2. april 2019 er det 40 år siden, den første JYSK-butik slog dørene op. Ekspansion har siden da været en grundsten i JYSK, og jubilæet fejres derfor med åbningen af boligkædens første butik i Irland.

40 år er gået siden grundlægger af JYSK, Lars Larsen, bød de første kunder velkommen i JYSK i butikken på Silkeborgvej i Aarhus den 2. april 1979.

Siden da er kunder blevet budt velkommen i over 2.700 butikker i mere end 50 lande verden over.

Som en naturlig del af JYSKs fortsatte ekspansion markeres jubilæet derfor med åbningen af kædens første butik i Irland.

”Jeg kunne ikke forestille mig nogen bedre måde at fejre JYSKs 40-års jubilæum end at føje endnu et land til det JYSKe verdenskort. Ekspansion har været en del af DNA’et i JYSK, siden den første butik åbnede for 40 år siden, og jeg er glad for at kunne markere det ved at åbne vores første butik i Irland, som er det sidste større land i Europa, der indtil nu har manglet muligheden for at handle i JYSK-butikker,” siger grundlægger og formand for bestyrelsen i JYSK, Lars Larsen.

15 nye butikker planlagt

Lars Larsen klipper selv snoren til den første JYSK-butik i Irland, der åbner i byen Naas, som ligger cirka 40 kilometer fra hovedstaden Dublin. Til åbningen den 2. april får han blandt andet selskab af den danske ambassadør i Irland, Uffe Balslev, samt byens borgmester Billy Hillis.

”Nyheden, om at vi åbner, har allerede fået masser af positiv opmærksomhed i lokale medier, så jeg håber, at en masse kunder vil møde op og fejre denne særlige dag sammen med os,” siger Lars Larsen og fortsætter:

”Vi glæder os til byde de irske kunder velkommen og præsentere dem for vores sortiment og den skandinaviske kultur, som har været med til at gøre JYSK til en succes i de mange andre lande, vi har åbnet i. Når vi ser på markedet, har vi en stærk forventning om, at der er gode muligheder for at vokse i Irland,” siger Lars Larsen.

Planen er indtil videre at åbne 15 butikker med 200 nye jobs til følge. 

Emner

Kategorier


JYSK er en international butikskæde med skandinaviske rødder, der sælger alt til boligen. Den første butik åbnede i Danmark i 1979, og i dag har JYSK over 2.700 butikker og 23.000 medarbejdere i 51 lande. I Tyskland og Østrig hedder butikkerne Dänisches Bettenlager – i resten af verden JYSK. JYSK er ejet af den danske købmand Lars Larsen, der står bag en række virksomheder med en samlet omsætning på 29,9 milliarder DKK. JYSKs omsætning er på 26,636 milliarder DKK.

Kontakt

Åse Andersson

Åse Andersson

Pressekontakt Communications Director +45 30 101 101
Martin Fyn Aamand

Martin Fyn Aamand

Pressekontakt Head of Communications & PR +45 24 80 48 08
Anders Græsbøll Buch

Anders Græsbøll Buch

Pressekontakt Communications Consultant +45 23 20 55 67