Gå til indhold
JYSK-medarbejdere samarbejder om at spare på energien.
JYSK-medarbejdere samarbejder om at spare på energien.

Pressemeddelelse -

JYSK sparer på energien

JYSK tager ansvar og sparer energi på tværs af alle lokationer i organisationen. Dette inkluderer en reduktion i elforbruget og kontrol med temperaturregulering.

JYSK sparer på el og temperaturregulering på tværs af 3200+ butikker, 10 distributionscentre og 40 kontorer i 48 lande, hvor JYSK er til stede. Det inkluderer at reducere lysforbruget, hvor det er muligt, såsom at slukke nogle af lysene i butikkerne, slukke for de store logoskilte på distributionscentre og regulere temperaturerne. Samtidig er forskellige mindre energibesparelsesinitiativer, såsom butikskonkurrencer om energibesparelser og automatiske lysafbrydere, yderligere blevet implementeret i forskellige lande.

Med det nye tiltag forventer JYSK at reducere energiforbruget med mindst 25 % på butiksbelysning i forhold til nuværende niveau med det nye belysningskoncept.

”I JYSK er vi bevidste om vores ansvar som en stor international organisation. Vi har sikret, at vores indsats for at spare energi bliver implementeret på tværs af alle vores lokationer med klare retningslinjer for alle medarbejdere. Desuden undersøger vi løbende, hvordan vi kan gøre endnu mere for at spare på energien, hvilket er godt for miljøet og holder omkostningerne nede,” siger Jan Bøgh, President & CEO i JYSK.

Et nyt belysningskoncept i butikker

JYSK har udarbejdet et opdateret spotlight-koncept for Store Concept 3.0 butikker, som vil være implementeret i alle butikker på tværs af alle lande senest fredag den 25. november 2022.

Konceptet og udførelsen er testet i JYSK-butikker i Polen, Sverige, Danmark og Tjekkiet for at sikre, at kunderne fortsat får en god indkøbsoplevelse, selvom der er mindre lys.

Inspireret af et svensk initiativ og for at støtte arbejdet med at reducere energiforbruget har JYSK også gennemført årlige sparekonkurrencer i Danmark. I begge lande konkurrerer alle butikker mod hinanden om at spare mest energien på årsbasis sammenlignet med det foregående år. Her er fokus på at slukke lyset, når man forlader et rum og holde temperaturen på et minimum.

”Vi har stor succes med konkurrencer i JYSK som en måde at holde humøret oppe i vores forretning og inspirere vores medarbejdere. Og selvom energibesparelser er et meget alvorligt emne i øjeblikket, så har vores svenske kolleger vist, at vi på denne måde kan sætte fart på indsatsen,” siger Jan Bøgh.

Emner

Kategorier


JYSK er en international boligkæde med skandinaviske rødder, som gør det let at indrette alle rum i ethvert hjem samt haven.

Med over 3.200 butikker og webshops i 48 lande har JYSK altid et godt tilbud og kompetent service i nærheden, uanset hvordan kunderne ønsker at handle.

Grundlægger Lars Larsen åbnede sin første butik i Danmark i 1979. I dag beskæftiger JYSK 30.000 medarbejdere.

JYSK er en del af familieejede Lars Larsen Group med en omsætning på 39,1 milliarder DKK i finansåret 2020/21. JYSKs omsætning var på 32,6 milliarder DKK i finansåret 2020/21.

Kontakt

Åse Andersson

Åse Andersson

Pressekontakt Communications Director +45 30 101 101