Pressemeddelelse -
Mette bliver butikschef i Danmarks største JYSK-butik
Efter en omfattende modernisering samt udvidelse til nabobygningen er JYSK-butikken på Marsvej 35 A i Randers Syd klar til at byde kunderne velkommen til ny boliginspiration fra fredag den 13. september kl. 9.
Kunderne kan se frem til omkring 1.700 m2 inspiration til boligen og mange gode tilbud, når butikken genåbner den 13. september kl. 9:00.
Butikschef Mette Borst Sørensen, som selv startede som elev i butikken for 17 år siden, lægger ikke skjul på sin begejstring for, at hendes tidligere læreplads nu bliver Danmarks største JYSK-butik.
”Vi glæder os selvfølgelig til at vise kunderne, hvad vores hårde arbejde har kastet af sig - det her er jo min drømmebutik, og det er fantastisk, at vi nu kan indfri alle kundernes ønsker,” siger Mette Borst Sørensen.
Ud over titlen som Danmarks største JYSK-butik kan Mette Borst Sørensen og hendes kolleger i Randers Syd også byde velkommen til varer fra JYSKs sortiment, som normalt kun sælges online på JYSK.dk. Desuden er butikken blevet udvidet med en såkaldt outlet, hvor udgåede varer eller udstillingsmodeller sælges til ekstra lave priser.
Inden åbningen kl. 9 serverer medarbejderne gratis kaffe og morgenmad fra kl. 8 til alle morgenfriske kunder, der er ude efter et godt tilbud – en heldig kunde kan endda også vinde en elevationsseng.
Om JYSK Randers Syd:
- Butikken ligger på Marsvej 35 A, 8960 Randers
- Butikken er med sine 1.700 m2 Danmarks største JYSK-butik
- Butikken åbner fredag den 13. september kl. 9:00 og er åben helt til kl. 21 – med morgenmad og kaffe fra kl. 8
- Se øvrige åbningstider og gode tilbud på JYSK.dk
Mere information:
- Distriktschef Michael Arentsen, MARE@JYSK.com
- Butikschef Mette Borst Sørensen, SMDK0049@JYSK.com
Emner
Regions
JYSK er en international butikskæde med skandinaviske rødder, der sælger alt til boligen. Den første butik åbnede i Danmark i 1979, og i dag har JYSK over 2.800 butikker og 23.000 medarbejdere i 52 lande. I Tyskland og Østrig hedder butikkerne Dänisches Bettenlager – i resten af verden JYSK. JYSK er ejet af familien bag Lars Larsen Group, der står bag en række virksomheder med en samlet omsætning på 29,9 milliarder DKK. JYSKs omsætning er på 26,636 milliarder DKK.