Gå til indhold
JYSK-butikken på Risingsvej i Odense vandt prisen som Årets Butik til JYSKs medarbejderfest.
JYSK-butikken på Risingsvej i Odense vandt prisen som Årets Butik til JYSKs medarbejderfest.

Pressemeddelelse -

Odense har Danmarks bedste JYSK-butik

JYSK-butikken på Risingsvej i Odense kunne lørdag den 17. november lade sig hylde som Årets Butik ved koncernens årlige medarbejderfest i Odense Congress Center.

Pulsen var høj og håndfladerne svedige, inden teamet fra Odense-butikken på Risingsvej 67 i Odense kunne fejre titlen som Årets JYSK-butik 2018.

På hjemmebane i Odense Congress Center kunne hele teamet lade sig hylde foran 1600 af deres kolleger fra hele landet.

”Det var helt vildt at stå og kigge udover ens kolleger, som alle hyldede en med skrig og skrål. Det var mega fedt," siger salgsleder i butikken, Henriette Goldek.

Fynboerne havde inden aftenens fest ikke sat næsen op efter prisen.

”Vi regnede inden showet med en tredjeplads. Da vi så hørte tredje- og andenpladsen blive råbt op, og vi ikke var blandt dem, var vi sikre på, at vi ikke kom på scenen i år. Derfor var det også den vildeste oplevelse, da vores butik kom frem på skærmen som vinder. Turen op til scenen, hvor alle står og klapper af os, glemmer jeg aldrig,” siger Henriette Goldek.

Samarbejde bag sejr

Ifølge Henriette Goldek har alle i butikken æren for at butikken nu kan kalde sig Danmarks bedste, og hun kalder det en stor holdsejr.

”Vi har gennem hele året været meget fokuseret på parametre som eksempelvis lagerregulering og omsætning. Derudover har hele holdet bare kørt som smurt, og vi hjælper hinanden på tværs med at udvikle os og blive bedre sammen. Det er fedt at være en del af,” siger Henriette Goldek.

Derfor blev sejren også fejret sammen med et ordentlig brag efter prisoverrækkelsen.

Med i titlen som Årets Butik i JYSK vandt alle medarbejdere et gavekort på 3.000 kroner, fælles gavekort på 5.000 kroner, en Tusindfryd dyne til alle medarbejdere og en pokal til butikken.

Fakta om JYSK-festen

  • Hvert år inviterer JYSK alle medarbejdere og deres partnere til fest.
  • Festen holdes i Odense Congress Center, og alle deltagere samt deres ledsager tilbydes overnatning efter festen.
  • Hvert år vælges et tema til festen. I 2018 var temaet afterski.
  • Til festen optrådte Scarlet Pleasure, Kesi, Gilli og dansebandet Allstars.
  • Årets vindere 2018:
    • Årets JYSK-butik: Odense, Risingsvej 67.
    • Årets JYSK-elev: Henriette Bak Østergaard, JYSK Gentofte.
    • Årets Store Manager-Trainee: Carina Elsborg Jørgensen, JYSK Brande.
    • Årets Distrikt Manager: Mette Skovbjerg Jensen, JYSK Midtjylland.

Emner

Regions


JYSK er en international butikskæde med skandinaviske rødder, der sælger alt til boligen. Den første butik åbnede i Danmark i 1979, og i dag har JYSK over 2.600 butikker og 22.000 medarbejdere i 50 lande. I Tyskland og Østrig hedder butikkerne Dänisches Bettenlager – i resten af verden JYSK. JYSK er ejet af den danske købmand Lars Larsen, der står bag en række virksomheder med en samlet omsætning på 29,9 milliarder DKK. JYSKs omsætning er på 24,97 milliarder DKK.

Kontakt

Åse Andersson

Åse Andersson

Pressekontakt Communications Director +45 30 101 101
Martin Fyn Aamand

Martin Fyn Aamand

Pressekontakt Head of Communications & PR +45 24 80 48 08
Anders Græsbøll Buch

Anders Græsbøll Buch

Pressekontakt Communications Consultant +45 23 20 55 67

Relateret materiale

Der blev uddelt forskellige priser i løbet af aftenen, og her var Lars Larsen blandt andet med til at overrække præmier til vinderne.

JYSK fejrede medarbejderne med priser og god musik

Lørdag den 17. november lagde Odense Congress Center hytte til JYSKs årlige medarbejderfest, hvor omkring 1600 JYSK-kolleger fra hele landet var samlet for at fejre året, der gik