Gå til indhold
”Det bliver fedt at åbne og vise vores kunder, hvad JYSK kan med vores nye koncept," lyder det fra butikschef Sophie Hillebrandt Simonsen.
”Det bliver fedt at åbne og vise vores kunder, hvad JYSK kan med vores nye koncept," lyder det fra butikschef Sophie Hillebrandt Simonsen.

Pressemeddelelse -

Sophie åbner nyindrettet JYSK-butik i Horsens

Fredag den 31. januar kl. 9 genåbner butikschef Sophie Hillebrandt Simonsen efter en omfattende ombygning sin JYSK-butik på Ove Jensen Allé 11F med gode tilbud og ny inspiration til hjemmet.

Grundet ombygningen er butikken lukket onsdag og torsdag i uge 5, men butikschef Sophie Hillebrandt Simonsen er ikke i tvivl om, at den nye butik er ventetiden værd for de horsensianere, der er på jagt efter gode tilbud.

”Det bliver fedt at åbne og vise vores kunder, hvad JYSK kan med vores nye koncept. Vi får jo helt nyt, lyst gulv, nyt madrasstudie, og så bliver vores sortiment placeret, så det er meget nemmere for kunderne at blive inspireret,” siger Sophie Hillebrandt Simonsen og fortsætter:

”Det er godt, at vi gør endnu mere ud af inspirationen, for vi kan virkelig se, at kunderne kan bruge det til noget, og så gør det det også nemmere for os i butikken at hjælpe kunderne. Mange kunder tror jo, vi har fået helt nyt sortiment, når vi laver de her ombygninger, men det er simpelthen bare, fordi vi viser produkterne frem på en ny måde,” siger Sophie Hillebrandt Simonsen.

Inden åbningen kl. 9 fredag 31. januar står butikken i Horsens klar med gratis kaffe og kage fra kl. 8. Blandt de mange gode tilbud er der blandt andet mulighed for at vinde en elevationsseng.

Nye talenter til ny butik

Ombygningen af butikken i Horsens bliver ikke det eneste nye for Sophie og hendes kolleger. Inden længe skal de nemlig finde tre nye elever til butikken, og ifølge Sophie er en moderne butik vejen frem for at finde de bedste talenter.

”Det er fedt, at vi kan tilbyde en moderne arbejdsplads til de elever, der søger i vores butikker. Da jeg selv startede i JYSK, skulle alt se meget billigt ud, men nu bliver der virkelig gjort noget ud af, at butikken har en vigtig rolle i kundernes oplevelse af produkterne, og det tror jeg også smitter af på medarbejderne,” siger Sophie Hillebrandt Simonsen, der selv har været i butikken i Horsens i 12 år.

Hvis en karriere i en moderne butik med mange muligheder lyder interessant, har JYSK åbnet for ansøgninger til de eftertragtede elevpladser på elev.JYSK.dk.

Om JYSK Horsens

  • Butikken ligger på Ove Jensen Allé 11F, 8700 Horsens
  • Butikken har åbent fredag den 31. januar kl. 9-21 – med kaffe og kage fra kl. 8
  • Se øvrige åbningstider og gode tilbud på JYSK.dk

Mere information:

Emner

Regions


JYSK er en international butikskæde med skandinaviske rødder, der sælger alt til boligen. Den første butik åbnede i Danmark i 1979, og i dag har JYSK over 2.800 butikker og 23.000 medarbejdere i 52 lande. I Tyskland og Østrig hedder butikkerne Dänisches Bettenlager – i resten af verden JYSK. JYSK er ejet af familien bag Lars Larsen Group, der står bag en række virksomheder med en samlet omsætning på 31,6 milliarder DKK. JYSKs omsætning er på 28,32 milliarder DKK.

Kontakt

Åse Andersson

Åse Andersson

Pressekontakt Communications Director +45 30 101 101
Martin Fyn Aamand

Martin Fyn Aamand

Pressekontakt Head of Communications & PR +45 24 80 48 08
Anders Græsbøll Buch

Anders Græsbøll Buch

Pressekontakt Communications Consultant +45 23 20 55 67