Nyhed -
Forny soveværelset med JYSKs nye sengetøj
JYSK vil gerne byde roen indenfor i soveværelset med en række nye sengesæt, der byder på både romantiske mønstre og klassiske print.
Sensommeren byder endnu engang på lysere tider, langsomme morgener og en tid, hvor du kommer helt ned i tempo. Her kan du eksempelvis bruge morgenen på at sove længe i et af JYSKs nye sæt sengesæt.
“I denne sæson fokuserer vi på at tilføje interessante print til soveværelset. Vores nye sengetøj kommer i romantiske, cool og klassiske print, der øjeblikkeligt vil opgradere dit soveværelse,” siger Kathrine Møller Vinther, der er Category Manager i sengetøj hos JYSK.
Det romantiske ser man eksempelvis i EDIT, der med sit blomsterrige print bringer følelsen af sommer indenfor. Et mere simpelt udtryk er at finde med sengesættet LOVIS, som repræsenterer en ny trend med sit bomuldsmateriale i musselin, der gør det ekstra blødt.
Klassisk romantik
Et godt eksempel på, at det romantiske look samtidig kan holdes klassisk og enkelt, er sengesættet SVEA, som med sine simple farver og enkle motiver af stilke og blade bringer en moderne fornemmelse af naturens romantik med indenfor.
"Med SVEA ser vi, hvordan et meget simpelt design kan skabe et rigtig fedt udtryk. Der er ikke behov for over the top-print her. Det enkle design med sorte streger på en råhvid baggrund gør det nemt at style i præcis den retning, du ønsker – romantisk eller klassisk,” siger Kathrine Møller Vinther.
Hvis du derimod er mere til farver, har JYSK også nyt at byde på. Det nye sengesæt SINJA i røde nuancer er godt til dig, der elsker den klassiske følelse af romantik, mens NIRA er perfekt til dig, som mere er til enkeltheden i en mørk blå. De kommer begge i et simpelt mønster og er lavet i bomuldssatin.
Det nye sengetøj er til salg nu i JYSKs butikker og på JYSK.dk.