Pressemeddelelse -
Forbes kårer igen JYSK til en af verdens bedste arbejdsgivere
Det anerkendte erhvervsmagasin har JYSK på sin liste over verdens bedste arbejdsgivere for 2024. Det er tredje gang, at JYSK modtager anerkendelsen.
Den 8. oktober 2024 offentliggjorde det amerikanske erhvervsmagasin Forbes sin årlige liste over ”World’s Best Employers”, og JYSK er på listen over de 850 bedste globale virksomheder.
Det er tredje gang, at JYSK er med, og anerkendelsen kommer lige i kølvandet på, at JYSK blev kåret som en af verdens bedste virksomheder af TIME Magazine i september.
"Det er en stor ære at modtage denne anerkendelse fra Forbes. At det ikke er første gang, vi bliver kåret som en af Forbes' World's Best Employers, er endnu et stort skulderklap til JYSK og vores dedikerede medarbejdere," siger Jan Verhoek, Executive Vice President HR i JYSK.
Afspejler JYSKs engagement
Verdens bedste arbejdsgivere kåres hvert år på baggrund af en uafhængig global spørgeskemaundersøgelse, der gennemføres blandt medarbejdere fra over 50 lande. I alt baserer undersøgelsen sig på mere end 300.000 medarbejderevalueringer.
"Kåringen afspejler vores engagement i at skabe en arbejdsplads, hvor vores medarbejdere føler sig empowered, værdsat og motiveret. Det er vigtigt for os, at medarbejderne trives i JYSK, og denne anerkendelse fra Forbes viser, at vi fortsat er på rette vej," siger Jan Verhoek.
JYSKs egen medarbejdertilfredshedsundersøgelse, som Ennova gennemførte i januar 2024, bakker også op om de positive resultater.
Undersøgelsen, som 97 procent af alle JYSK-medarbejdere deltog i, viste, at JYSK-medarbejdere er mere motiverede, tilfredse og loyale end markedsgennemsnittet. JYSK fik en score på 75 ud af 100 i jobtilfredshed, 82 ud af 100 i loyalitet og 83 ud af 100 på sine tre kerneværdier, Købmand, Kollega og Korpsånd.
Emner
JYSK er en international boligindretningskæde med skandinaviske rødder, som gør det let at indrette alle rum i ethvert hjem samt haven.
Med over 3.400 butikker og webshops i 48 lande har JYSK altid et godt tilbud og kompetent service i nærheden, uanset hvordan kunderne ønsker at handle.
Grundlægger Lars Larsen åbnede sin første butik i Danmark i 1979. I dag beskæftiger JYSK 31.000 medarbejdere.
JYSK er en del af familieejede Lars Larsen Group med en omsætning på 44,0 milliarder DKK i finansåret 2021/22. JYSKs omsætning var på 38,5 milliarder DKK i finansåret 2022/23.