Gå til indhold
”JYSK har en klar ambition om at blive en af verdens mest udbredte butikskæder," udtaler Lars Larsen, ejer og grundlægger af JYSK.
”JYSK har en klar ambition om at blive en af verdens mest udbredte butikskæder," udtaler Lars Larsen, ejer og grundlægger af JYSK.

Pressemeddelelse -

JYSK indtager land nummer 50

Ekspansionen i JYSK fortsætter, og fra 1. marts 2018 har den internationale boligkæde butikker i 50 lande på verdensplan.

Siden den første butik åbnede i Aarhus i 1979, har JYSK rundet mange milepæle, og nu runder JYSK endnu et skarpt hjørne, når en ny butik slår dørene op i land nummer 50.

”JYSK har en klar ambition om at blive en af verdens mest udbredte butikskæder. Nu er vi halvvejs til de 100 lande, så vi er godt på vej. Så længe vi kan blive ved med at give kunderne et godt tilbud med et fornuftigt overskud, har vi mulighed for at investere i, at forretningen kan vokse til endnu flere markeder, så det bliver vi selvfølgelig ved med,” siger Lars Larsen, ejer og grundlægger af JYSK.

I 2017 rundede JYSK 2.500 butikker på verdensplan, hvilket blev markeret med en storstilet fejring i mange lande. Milepælen med 50 lande bliver ligeledes fejret med en international kampagne med fokus på JYSKs udbredelse.

”Hver gang vi åbner en ny butik, skaber vi lokale arbejdspladser og bidrager på den måde til lokalsamfundet. Samtidigsikrer vi for, at folk i området får let adgang til at indrette deres hjem i skandinavisk og moderne stil med møbler, der er til at betale. Det er vores mission, at vi skal være et godt tilbud for alle uanset økonomi,” siger Lars Larsen.

Næste land på JYSKs verdenskort bliver Dubai, hvor en lokal franchisetager åbner sin første butik 1. marts 2018.

”Vores franchisekoncept findes i dag i over 20 lande, og det er med til at få JYSK ind på markeder, hvor der er brug for lokale markedseksperter for at drive en fornuftig forretning. Dubai blev faktisk allerede afprøvet for ti år siden, men nu står nye folk klar til at udbrede JYSKs koncept. Nogle gange kræver det bare mere end et enkelt forsøg at få succes. Det ved jeg alt om,” siger Lars Larsen.

Længere ude i fremtiden er der også flere nye lande på vej i JYSK-regi, bl.a. Irland som et af de allersidste lande i Europa.

Emner


JYSK er en international butikskæde med skandinaviske rødder, der sælger alt til boligen. Den første butik åbnede i Danmark i 1979, og i dag har JYSK over 2.500 butikker og 22.000 medarbejdere i 50 lande. I Tyskland og Østrig hedder butikkerne Dänisches Bettenlager – i resten af verden JYSK. JYSK er ejet af den danske købmand Lars Larsen, der står bag en række virksomheder med en samlet omsætning på 29,9 milliarder DKK. JYSKs omsætning er på 24,97 milliarder DKK.

Kontakt

Åse Andersson

Åse Andersson

Pressekontakt Communications Director +45 30 101 101
Martin Fyn Aamand

Martin Fyn Aamand

Pressekontakt Head of Communications & PR +45 24 80 48 08
Anders Græsbøll Buch

Anders Græsbøll Buch

Pressekontakt Communications Consultant +45 23 20 55 67