Pressemeddelelse -
JYSK og Lars Larsen Group donerer 1 mio. kr. til Kræftens Bekæmpelse
Når Kræftens Bekæmpelse for 13. år i træk afholder det årlige indsamlingsshow "Knæk Cancer" på TV2, støtter JYSK og Lars Larsen Group endnu engang op med en samlet donation på 1 mio. kr.
Ifølge Kræftens Bekæmpelse bliver én ud af tre danskere diagnosticeret med kræft inden de fylder 75 år, og hver dag mister 43 mennesker livet til sygdommen.
Selvom forskningen fortsætter med at gøre store fremskridt inden for kræftbehandling, er der stadig et akut behov for yderligere forskning samt en større og bredere forståelse af sygdommen.
"Vi bliver næsten alle berørt af kræft på en eller anden måde – hvad enten det er nogen tæt på os, os selv eller en kollega – og vi er alle bevidste om sygdommens alvor og den indvirkning, den har på både patienter og deres pårørende. Kræft diskriminerer ikke, og rammer på uretfærdige måder. Derfor er vi stolte af fortsat at støtte Knæk Cancer, og dermed bidrage til den vigtige forskningsindsats og stå sammen med dem, der kæmper mod kræft," siger Jesper Lund, President og CEO for Lars Larsen Group.
Knæk Cancer-indsamlingen har, siden indsamlingen startede, bidraget til hele 506 projekter, der fokuserer på forskning, forebyggelse og støtte til patienter.
I 2024 vil donationerne til Kræftens Bekæmpelse blive brugt til følgende seks nøgleområder:
- Børnekræftfonden
- Biologisk, psykosocial, klinisk og epidemiologisk kræftforskning
- Senfølger
- Flere sygdomme og mentale sundhedsproblemer
- Bedre diagnosticering og behandling af kræft
- Ældre og kræft
Related links
Emner
Kategorier
JYSK er en international boligindretningskæde med skandinaviske rødder, som gør det let at indrette alle rum i ethvert hjem samt haven.
Med over 3.400 butikker og webshops i 48 lande har JYSK altid et godt tilbud og kompetent service i nærheden, uanset hvordan kunderne ønsker at handle.
Grundlægger Lars Larsen åbnede sin første butik i Danmark i 1979. I dag beskæftiger JYSK 31.000 medarbejdere.
JYSK er en del af familieejede Lars Larsen Group med en omsætning på 44,0 milliarder DKK i finansåret 2021/22. JYSKs omsætning var på 38,5 milliarder DKK i finansåret 2022/23.