Gå til indhold
Jacob Brunsborg, formand for Lars Larsen Group (venstre), og Jesper Lund, President & CEO i Lars Larsen Group (højre).
Jacob Brunsborg, formand for Lars Larsen Group (venstre), og Jesper Lund, President & CEO i Lars Larsen Group (højre).

Pressemeddelelse -

Lars Larsen Group sætter nye rekorder

Med en omsætning på DKK 35,6 milliarder og et resultat efter skat på DKK 3,2 milliarder kroner satte Lars Larsen Group nye rekorder i seneste regnskabsår.

2019/20 blev et godt år for Lars Larsen Group, der i dag kan præsentere et årsregnskab med en rekordhøj omsætning og indtjening.

Omsætningen er steget med DKK 2,9 milliarder til DKK 35,6 milliarder, svarende til en stigning på 9 %.

Tilsvarende er resultat efter skat steget med DKK 0,3 milliarder til DKK 3,2 milliarder, svarende til en stigning på 8,6 %.

”Vi er meget tilfredse med resultatet. Det kommer efter et år, hvor coronapandemien har fyldt meget. Derfor er der ekstra god grund til at glæde sig over, at virksomhederne i Lars Larsen Group generelt har udviklet sig positivt,” siger President & CEO i Lars Larsen Group, Jesper Lund, og fortsætter:

”Der skal lyde en stor tak til både medarbejdere og ledelser i alle koncernens selskaber for at have håndteret en usædvanlig situation så imponerende. Samtidig har krisen givet os mulighed for at stressteste de underliggende forretningsmodeller, og vi kan konstatere, at de er bygget på et godt og sikkert fundament.”

Lars Larsen Group består af alle de selskaber, som er ejet af familien Brunsborg, der er efterkommere af Lars Larsen.

Lars Larsen Groups aktiviteter er opdelt i tre områder, nemlig koncernens flagskib, JYSK, øvrige virksomheder ejet af Lars Larsen Group samt investeringer.

Alle tre områder har forbedret sig i seneste regnskabsår.

Stor forskel

Det glæder Jesper Lund, som blandt andet bemærker, at JYSK, ILVA, Bolia, Actona Company og SengeSpecialisten har opnået en markant bedre indtjening.

Modsat har HimmerLand og Letz Sushi været udfordret af at operere i brancher, der har været hårdt ramt af nedlukningerne.

”Det har selvfølgelig gjort ondt på de selskaber, ligesom det har på alle andre i disse brancher. Men vi har gennem hele året fastholdt både medarbejderne og troen på fremtiden,” siger Jesper Lund.

Det er helt i tråd med værdierne købmandskab, ordentlighed og vækst, som Lars Larsen Group er bygget på, og som ejerfamilien har bekræftet skal være bærende for Lars Larsen Group i fremtiden.

Jesper Lund tiltrådte som President & CEO den 1. februar 2020, og han er dermed overordnet ansvarlig for at eksekvere på den nye strategi for Lars Larsen Group og sikre, at alle større beslutninger er i tråd med familieværdierne. Både i forhold til daglig drift og større investeringer.

”Lars Larsen Group har gennem årene oparbejdet en stor likvid beholdning, som i høj grad skal investeres i langsigtede og bæredygtige projekter. Blandt andet i sol- og vindenergi,” siger Jesper Lund.

Han understreger, at de øgede eksterne investeringer ikke skal ses som et tegn på, at Lars Larsen Group ønsker at investere mindre i de selskaber, der allerede er ejet af Lars Larsen Group. Tværtimod.

”Det ambitiøse investeringsprogram, som lå på bordet, inden pandemien ramte, har vi fastholdt, og Lars Larsen Group har i løbet af seneste regnskabsår lavet driftsinvesteringer på over 1,6 milliarder kroner,” siger Jesper Lund.

947 millioner i skat

Rekordoverskuddet betyder også, at selskaberne i Lars Larsen Group har afsat et rekordstort beløb til skat.

Således har Lars Larsen Group udgiftsført i alt DKK 947 millioner til skat svarende til knap 23% af resultatet før skat.

”Vores ejere ser det at betale skat som en vigtig del af det at være en ordentlig og ansvarlig virksomhed. Det betyder også, at vi mener, at vi skal betale vores skat i de lande, hvor vi tjener pengene,” siger Jesper Lund.

Tro på fremtiden

Han håber og forventer, at Lars Larsen Group også i indeværende regnskabsår vil levere et godt resultat, selv om det grundet de nuværende forhold er historisk svært at forudsige.

”Vi har stor tro på vores virksomheder og forretningsmodeller. 2020 og begyndelsen af 2021 har været meget præget af coronavirus og de sundhedsmæssige og økonomiske udfordringer, der er fulgt med. Men det ændrer ikke ved, at vi stadig har masser af tro på fremtiden. Ikke mindst behovet for grøn omstilling gør, at vi skal fortsætte med at investere i bæredygtige projekter, som både gavner samfundet og bundlinjen i Lars Larsen Group,” siger Jesper Lund.

Han håber, at indeværende regnskabsår slutter med et resultat på niveau med resultatet for 2019/20.

Tal

Millioner DKK

2019/2020

2018/2019

Ændring

Omsætning

35.648

32.711

+ 9,0%

Resultat efter skat

3.214

2.960

+ 8,6%

Skat

947

683

+ 38,7%

Medarbejdere

35.000

33.500

+ 1.500

  • Følg Lars Larsen Groups nye newsroom for fremtidige nyheder her

    Related links

    Emner


    JYSK er en international butikskæde med skandinaviske rødder, der sælger alt til boligen. Den første butik åbnede i Danmark i 1979, og i dag har JYSK over 2.900 butikker og 26.500 medarbejdere i 51 lande. I Tyskland hedder butikkerne Dänisches Bettenlager – i resten af verden JYSK. JYSK er ejet af familien bag Lars Larsen Group, der står bag en række virksomheder med en samlet omsætning på 34,7 milliarder DKK. JYSKs omsætning er på 30,4 milliarder DKK.

    Kontakt

    Åse Andersson

    Åse Andersson

    Pressekontakt Communications Director +45 30 101 101
    Martin Fyn Aamand

    Martin Fyn Aamand

    Pressekontakt Head of Communications & PR +45 24 80 48 08
    Anders Græsbøll Buch

    Anders Græsbøll Buch

    Pressekontakt Communications Consultant +45 23 20 55 67

    Relateret materiale

    JYSK fik rekordoverskud i ekstraordinært år

    JYSK fik rekordoverskud i ekstraordinært år

    ​På trods af et år med mange nye udfordringer fandt JYSK opskriften på succes og kan i dag præsentere en stigning i indtjeningen på 15 procent for regnskabsåret 2019/20.